Peter Brændgaard Madsen

CAND.IT med organisation og pragmatisk AI i fokus

PORTEFØLJE: peterbrandgard.com

Portræt af Peter Brændgaard Madsen

Faglig profil

Min styrke ligger i at forstå både den tekniske og den organisatoriske side af en forandring og i at omsætte den indsigt til krav, processer og arbejdsgange, der også holder ude i hverdagen, når beslutningen er truffet. Jeg har koordineret på tværs af interessenter og ledelsesniveauer, standardiseret processer fra bunden og formidlet teknisk stof til kolleger, der ikke arbejder med det til daglig. Jeg er analytisk og opsøgende, arbejder relationsskabende på tværs af fagligheder og motiveres af afstanden mellem en strategisk beslutning og den virkelighed, den skal fungere i. Jeg søger mod roller inden for digitalisering, projektledelse og forretningsanalyse.

Erhvervserfaring

Office Support, VIAs FilmEU Team

August 2024 - Juni 2026

Hos VIA har jeg primært understøttet projektets Project Management Officer i koordineringen af VIAs indsats i FilmEU projektet. Det gælder som afløser på møder, arrangering af rejser og mødeafholdelse, samt prioritering af ressourcer. Jeg har også:

  • Standardiseret processer som dokumenthåndtering og afrapportering
  • Strømlinet rutineopgaver med AI-værktøjer og agenter
  • Holdt oplæg, understøttet rekruttering og arrangeret events
  • Arbejdet ind i kommunikationsarbejdspakken

Studiementor

Februar 2026 - Juni 2026

I rollen som mentor har jeg fungeret som støtte og sparringspartner for en studerende med funktionsnedsættelser. Stillingen var på 20 timer i alt.

Head of Outreach, cybersoup, nu Spudo

Januar 2021 - April 2024

I min periode hos cybersoup voksede vi fra 2 til 8 medarbejdere, hvor jeg håndterede en række forskellige opgaver. Det gælder bl.a.:

  • Samarbejde og forhandling med leverandører om priser og partnerskabsaftaler, hvilket øgede vores portefølje fra ca. 200 websites til omkring 5.000
  • Indsamling, strukturering og analyse af datasæt.
  • Selvstændigt arbejde med egen portefølje af websites, hvor jeg bl.a. byggede et website fra bunden som på et tidspunkt nåede 10.000 månedlige besøgende
  • Ansvar for oplæring af medarbejdere, udarbejdelse af SOP'er, opfølgning på KPI'er og den daglige ledelse

Værnepligt - Beredskabsstyrelsen Midtjylland

August 2017 - April 2018

Gennemførte værnepligten med alle kurser bestået som kommunikatør.

Uddannelse

Kandidatgrad, IT, Kommunikation og Organisation, AU

2024 - 2026

Gennem uddannelsen har jeg arbejdet med at inddrage strategiske, kommunikative og organisatoriske hensyn i udviklingen og implementeringen af nye it-systemer.

  • Udvalgte fag: Projektledelse, Digital Ledelse og Organisation, Softwareudvikling, Datadrevet Forretningsanalyse og Digital Forretningsudvikling
  • Projektsamarbejder: Samarbejde med Aarhus Kommune om dokumentation af kode med Copilot, Analyse af Danske Fragtmænds digitale readiness og en kvantitativ undersøgelse af hvordan man kan undersøge brug af AI
  • Speciale: Når Asymmetrisk Emergens Hæmmer Digital Transformation: Mellem styring, initiativ og organisatorisk forankring. En analyse af strategi, implementering og legitimering af AI-initiativer i en organisation uden en reel formaliseret strategi, der er i begyndelsen af sin AI-rejse

Bachelor, Kommunikation og Digitale Medier, AAU

2018 - 2021

Min bachelor gav mig forståelse for kommunikation i dens mange forskellige aspekter. Nævneværdige fag og projekter: Undersøgelses- og Analysemetoder og Virksomhedsledelse. Projektsamarbejde med Jysk Rejsebureau, hvor vi undersøgte relationen mellem kunde og konsulent. I min bachelor undersøgte jeg Instagram-profilen 433's konstruktion af online communities, og kommercialiseringen af disse.

Kompetencer

Interesser og projekter

Engelsk fodbold, rejser og lidt DIY er de nicher, der dominerer mine ’For You Pages’. I min fritid nyder jeg at bokse, at træne, at spille smart på Strava, at lave mad, at vinterbade og at gå på jagt. Når jeg bliver ældre, vil jeg have et træværksted i min baghave.

Jeg eksperimenterer med IT og AI gennem forskellige projekter, hvor jeg eksempelvis har leget lidt med automatisering på eraifarligt.dk og i en cafékonstellation. Jeg har også lavet mini RAG-projekter gennem forskellige CustomGPT’er, og vibecoded dashboards og playwright scripts. Se alt hvad jeg har lavet på peterbrandgard.com.

Referencer

Referencer er inkluderet på tilsendte CV’er.

Kontaktoplysninger kan udleveres efter aftale.